Kommunikation og faglig formidling for ledere:

Kommunikér med kant

_MG_6053 lille

Kurset “Kommunikér med kant” er udviklet til ledere på højt niveau, der vil stå stærkere i mødet med journalisten, præsentationen eller i bestyrelseslokalet. Kursusleder er mangeårig journalist og direktør Janne Aagaard, der sammen fotograf Rasmus Aude skræddersyer dette intensive endagskursus med maks. fire deltagere.

På meget effektfuld vis fik jeg et nyt syn på, hvordan jeg opfattes af andre, og hvor stærk kommunikation er som redskab. Der er noget at reflektere over! Jeg fik nedbrudt en barriere for at stå foran et kamara og fik nogle gode fif og tricks til at håndtere forskellige kommunikations situationer. Da jeg så TV-avisen om aftenen efter kurset, var det med helt andre briller på! 

Henrik Rambøll, director Rambøll Management

Vi ser på den enkeltes måde at kommunikere på, og det inkluderer både det konkrete budskab, stemmeføring, kropsprog, pauser mm. Hvordan forbedrer man sit budskab, tilpasser abstraktionsniveauet og brænder igennem. Eller måske mere prosaisk: hvordan sørger man for ikke at stå i vejen for budskabet.

Tak! Kurset var udbytterigt, og vi har lært en masse. Derudover havde vi en sjov og hyggelig dag sammen med jer.

Udviklingschef, fagforening i hovedstadsområdet.

Deltagerne bliver interviewet foran kameraet, og gennem forskellige øvelser vil deltagerne få værktøjer til at skærpe budskabet og få indsigt i, hvor mange faktorer der skal til for at kunne kommunikere klart og med kant. Det handler om at kunne håndtere og formidle kompleksitet, sikre sammenhængen mellem budskab, retorik og kropssprog samt fif til at få en god dialog med modtageren.

Det er jo vildt lærerigt at se/høre sig selv. Men fik også teknikker med hjem og en øget bevidsthed om, hvad jeg skal arbejde med i min fremtoning. I ramte plet med jeres kommentar i det allerførste interview – og den feedback gik igen resten af dagen.

Tine Vedel Kruse, chef for strategi, HR og kommunikation i Gladsaxe Kommune.

Deltagerne har inden kursusstart sendt cv samt et kort oplæg/pitch, som de gerne vil kommunikere mundtligt. Vi bruger oplægget som udgangspunkt for et startende interview, vi gennemgår eksempler på god retorik og ser på abstraktionsstigen, nyhedstrekanten og nyhedskriterierne.

Vi ser nærmere på kropssprog, brug af stemme og pauser samt gennemgår forskellige måder at opfatte information på i forhold til neurovidenskaben. Deltagerne får mulighed for selv at interviewe og dermed opdage hvilke teknikker, der virker. Sidst på dagen gennemfører vi et sidste interview på kamera og afslutter dagen med feedback og forslag til forbedringer. Deltagerne modtager filer fra dagens optagelser per mail dagen efter kurset.

Kurset gav mig konkrete og anvendelige værktøjer til at kunne kommunikere med mere kant og med større sikkerhed. Jeg kan ikke forestille mig mere reelvant efteruddannelse end dette!

Helene Urth, group director, Rambøll.

Tid, sted og pris

janne_rund_sh

Vi kommer enten direkte til din virksomhed i region hovedstaden eller afholder det i København V, tæt på hovedbanen. Du vælger selv. Ved tre eller flere fra samme virksomhed giver vi rabat.

Pris  per person ved 3 deltagere: 12.500 kr. eks. moms
Pris per person ved 4 deltagere: 11.000 kr. eks. moms

Er du interesseret i at få arrangeret et kursus internt i din organisation, send en mail til Janne Aagaard eller ring direkte på 60 62 05 50.

Vores godkendte kurser

Find vores kurser her

Kontakt

Direktør Janne Aagaard
M: + 45 60 62 05 50
E: janne@mediekursus.dk

Følg os på de sociale medier

Se os på Twitter Se os på LinkedIn Se os på Facebook

Få os ud på din arbejdsplads

Læs mere om vores virksomhedskurser og hvordan, vi kan hjælpe din organisation eller redaktion

Velkommen til mediekursus

Uanset om du er journalist, kommunikationsuddannet eller selvlært i mediebranchen, øges kravene til din faglige udvikling sig hele tiden. Vi tilbyder dig de bedste undervisere i branchen og inspirerende kurser til dig.

Læs om vores virksomhedskurser her...