Bloggen, Efteruddannelse

Gør læsere til lyttere med podcast

Off 417

Af Bille Sterll

bille_rund

Podcast er måske ikke helt så stort som Star Wars. Endnu. Men for nylig fyldte 1000 podcastlyttere Danmarks største biografsal. Ikke for at se film, men for at høre den nyeste radiomontage fra Third Ear. Salen i Imperial var udsolgt på bare 24 timer.

Podcast er radio, som du hører på din telefon eller din computer, men altid, når det passer dig: Når du kører bil, går med hunden, på løbebåndet eller i liggestolen på stranden. Lige nu vokser Podcast i takt med, at flere af os lever online og aldrig er længere væk end en lomme fra en mobil platform.

Den amerikanske mordgåde Serials succes sidste år slog fast, at radio så langt fra er et træt, gammelt medie. Og listen over populære podcasts i iTunes tæller over 100 udsendelser fra både små selvstændige tilrettelæggere og store mediekoncerner i ind- og udland. Oplevelser, du kan hente ned og lytte til hver en tid,

Men podcast er mere end det frie valg i tid og rum. Podcast er en fortælling i lyd med alle de indtryk, lyden giver os: stemmer, fugle, bølger, biler, stemmer, latter, gråd, vejrtrækninger, stilhed. Elementer, der skaber dine egne billeder, mens du lytter.

Når jeg om søndagen skimmer avisernes store portrætinterviews, savner jeg lyden af et menneske. Jeg vil høre stemmen, åndedrættet, glimtet i øjet, de tænksomme pauser, smilet, de forsagte øjeblikke, de svære passager – alt det, jeg ikke får på papiret.

Heldigvis har papirmedierne nu fået chancen for at fortælle i lyd. De digitale platforme giver aviser og blade et rum til udvikle historier, som er andet end tekst på en skærm. Lyden kan nu nå de trykte mediers publikum gennem mobiltelefonen. Læsere bliver til lyttere.

Danske aviser skæver til engelske og amerikanske forbilleder som Guardian og New York Times, som allerede sender podcast hver uge. Politiken samarbejder med Third Ear om at levere forunderlige, fortællinger om mennesker og deres liv. Avisen udgiver også tre ugentlige magasiner: et om bøger, et om fodbold og et om politik. Andre printmedier er på samme kurs.

For fagblade og specialmagasiner åbner podcasten nye døre til at formidle højt specialiseret viden til en meget smal målgruppe – eller til at nå et publikum, som ikke læser. Dem findes der mange af!

En god kollega på forbrugermagasinet Tænk skrev for nogle år tilbage en artikel om lydbøger og fortalte mig den gang, at det bibliotek her i landet, som lånte flest lydbøger ud, lå i Sønderjylland, tæt på grænsen. Det var især lastbilchauffører med kurs mod endeløse tyske motorveje, som lånte lydbøger til turen.

Hvis jeg var fagforening for chaufførerne – eller andre faggrupper, som ikke tilbringer arbejdsdagen i computerskærmens blå lys – ville jeg bruge podcast som en af flere veje til at nå mine medlemmer.

Historier fortalt i lyd kan noget grundlæggende andet end tekst og billeder. Derfor har radioen i tidens løb fyldt vores ører med stemmer, lyde og billeder. Det nye er, at vi nu kan lytte, når og hvor vi vil. Bag rattet, på løbebåndet, i haven eller over opvasken.

Vil du i gang med at fortælle i lyd, så tag med på vores podcast-kursus.

Related Posts

Vores godkendte kurser

Find vores kurser her

Kontakt

Direktør Janne Aagaard
M: + 45 60 62 05 50
E: janne@mediekursus.dk

Følg os på de sociale medier

Se os på Twitter Se os på LinkedIn Se os på Facebook

Få os ud på din arbejdsplads

Læs mere om vores virksomhedskurser og hvordan, vi kan hjælpe din organisation eller redaktion

Velkommen til mediekursus

Uanset om du er journalist, kommunikationsuddannet eller selvlært i mediebranchen, øges kravene til din faglige udvikling sig hele tiden. Vi tilbyder dig de bedste undervisere i branchen og inspirerende kurser til dig.

Læs om vores virksomhedskurser her...