Efteruddannelse

Sådan kommer du til tops på Google: fem gode råd til journalister om SEO

Off 80

Af Joakim Ditlev, content marketing-specialist og underviser hos Mediekursus.dk

Hvem vil ikke gerne ligge øverst på Google og få en masse trafik hver eneste dag? Journalister har håndværket i orden til at komme til tops på alverdens søgemaskine, fordi de er vant til at formulere sig præcist, kort og informativt på samme tid.

Men hvordan kan medier bruge deres eksisterende indhold til at skabe værdifuld kontakt til nye læsere? Og hvordan vækkes bagkataloget til live, så journalistikken fastholder sin aktualitet længe efter, at nyhedsværdien er forsvundet?

Det har vi recepten på her: Journalister skal skrive helt anderledes, hvis de skal gøre gamle artikler brugbare – og ikke mindst søgbare. Det hedder SEO-optimering i fagsproget, og her er mine fem gode råd til, hvordan journalister bør arbejde med SEO:

  1. Færre nyhedskriterier: Hold fast i kriterierne om identifikation og væsentlighed, drop sensation, aktualitet. De er nemlig helt ligegyldige, når du skal optimere dit indhold til søgemaskiner. Der er masser af trafik at hente på en oplysende baggrundsartikel med svar på læsernes spørgsmål.
  2. Skal dit indhold være delbart, linkbart eller søgbart? Det er umuligt at udgive indhold, som er alle tre ting på en gang. Som journalist er du skolet med nyhedskriterierne, så indholdet vil ofte være delbart. Men Indhold, der virker på Facebook, er sjældent godt til Google. Tænk over hvad brugerne vil søge på – har artiklen overhovedet potentiale til at ramme en forespørgsel på Google. Et andet vigtigt element i SEO er at få andre til at linke. For at få flere links kan du med fordel udgive fakta-tungt indhold, som eksempelvis en infografik og præsentere den for eksterne samarbejdspartnere, der kunne have interesse i at viderebringe grafikken mod at linke til kilden.
  3. Er der overhovedet nogen, der søger efter det, du vil eller har skrevet om? Det kan du nemt tjekke op på ved at undersøge søgeord, inden du begynder at skriv. Slå temaet op på værktøjer, som storybase.com eller answerthepublic.com, hvor du kan se, hvilke ord folk søger på relateret til dit tema. Måske dukker det ikke op? Så er dit tema måske for indforstået eller måske interesserer folk sig ikke for dit emne.
  4. Fakta-bokse sættes ofte i et hjørne på en printavis – men på søgemaskiner som Google er fakta-bokse ofte hjørnestensindhold. Det vil sige det, som giver svar på netop det faktuelle indhold, læserne søger efter. Derfor bør du tænke din fakta-boks som en særskilt artikel, som besvarer alle de spørgsmål læserne måtte have til emnet. Husk at linke til det fra andre artikler om samme emne – så fortæller du Google, at lige netop denne artikel er vigtig.
  5. Glem alt om Cavling-priser og nyhedsvinkler, når du arbejder med søgeord og optimering af dine artikler – du skal finde det glemte guld, som skaber langvarig værdi. SEO-journalistik er sjældent opsigtsvækkende artikler, og du vil måske synes, at du går på kompromis med dit håndværk. Til gengæld kan det være en god indgang til at få mere trafik til spændende artikler, som er røget ud af nyhedsstrømmen.

 

pssst… vil du med på et af vores SEO-kurser, så læs mere her.

Related Posts

Kontakt

Direktør Janne Aagaard
M: + 45 60 62 05 50
E: janne@mediekursus.dk

Få os ud til jer

Læs mere om vores virksomhedskurser og hvordan, vi kan hjælpe din organisation eller redaktion